Sådan laver du en god såjord
Her bruger jeg den mest næringsfattige jord jeg kan få f.eks. jorden fra de gamle potteplanter fra forrige år. Findeler jorden fra de gamle potteplanter som er taget fra altankasser eller krukker og bruger også de gamle rødder.
Derefter sprayer jeg den tørre jord med EMIKO Have- og jordaktivator (20 ml til 1 liter vand). Blander den fugtige jord godt, sådan at fugtigheden fordeler sig.
Som et ekstra fint lag lægger jeg jord fra potteplanter ud ved hjælp af et køkkensi. Så undgår jeg alt det grove – som gamle stængler, rodrester og tørre blade.
Overfladen planeres med enten et bræt eller noget lignende som egner sig til at glatte ud.
Derefter fugtes såbedet endnu engang med EMIKO Have- og jordaktivator.
Såbedet deles op i felter med pinde og så er jeg klar til at så.
Drysser lidt EM Super Cera C Pulver ud over frøene. Pulveret giver en god grobund for mikroorganismerne og virker jordforbedrende. Jeg vil anbefale ikke at drysse det med en teske som vist på fotoet men hellere nulre det ud mellem fingrene. Det er et meget fint pulver.
Derefter igen et tyndt lag gammel pottejord. Her sprayer jeg ikke med Have- og jordaktivator, fordi frø bedst kan lide et tørt hoved men elsker våde fødder.
Til sidst sættes der låg på for at beskytte mod udtørring.
Seneste kommentarer