Hvad er bokashi?

Bokashi står for fermenteret organisk materiale. Det er en anden måde at omdanne madaffald (organisk materiale) til næringsrig jordforbedring end den almen kendte aerobe kompostering. Modsat kompost laver du Bokashi ved at fermentere (syrne) madaffaldet ved hjælp af mikroorganismer under anaerobe forhold, dvs i en fuldstændig tætsluttende beholder.

For at dette kan lade sig gøre, har du brug for det rette substrat af mikroorganismer: gær, mælkesyrebakterier og fotosyntestiske bakterier.

Mikroorganismerne findes i bokashiklid. Bokashiklid er hvedeklid som er podet mikrosubstratet.

Bykompostspanden kan købes hos bokashidanmark.dk

Kom i gang: Lav bokashi-kompost på kun 5 til 6 uger

Bokashi. Illustration Maria Ehlert, Byhaver.dk

Det er meget enkelt. Du skal blot bruge

  • frisk madaffald
  • en Bokashi køkkenkompostspand
  • bokashiklid

Bokashi køkkenkompostspanden er særligt designet til, at du kan fermentere alt dit madaffald i den. Den er ikke større end den kan stå under køkkenvasken. Den har et tætsluttende låg, dræn og en tappehane. Den kan rumme 15 liter madaffald. Det tætsluttende låg bevirker, at der ikke er lugtgener og fluer.

Til spanden hører også en lille skovl til at afmåle bokashiklid med, et lille bæger til opsamling af bokashivæske og et stempel til at presse luftlommer ud af madaffaldet, når du tilsætter det til spanden.

Med et Starter Kit følger: 2 Bokashi køkkenkompostspande, et bæger, et stempel, en lille skovl og bokashiklid.

 

Fordelene ved at lave bokashi i Bokashi køkkenkompostspanden er bla.

· ingen lugtgener i form af råd
· ingen poser
· ingen insekter eller orm
· tømmes 1 til 2 gange pr måned

Du får omdannet dit madaffald til bokashi* i en iltfri fermenteringssproces i spanden – på en enkelt og hurtig måde. Bokashi kalder man alt det organiske materiale som ved hjælp af udvalgte mikroorganismer fermenterer uden ilt. Madaffaldet fermenterer (se foto nederst på siden) og bliver ikke til jord i spanden – først når den kommer ned i jorden omdannes den til den kompost/jord, som vi kender.

DOWNLOAD: Inspirationsfolder om Bokashi køkkenkompostspand og hvordan man laver bokashi


Kompost på 6 uger

Det tager kun 6 uger at lave bokashi mod de tilsvarende 1 til 2 år ved konventionel kompostering.

2 uger: du fylder spanden over 2 uger

2 uger: når den er fyldt, skal den stå 2 uger

2 uger: når din færdige bokashi er gravet i jorden, skal du vente 2 uger, før du planter i den.

og vupti, så er den klar!

Hele komposteringen foregår som en fermentering. Hver gang du smider madaffald i spanden, tilsætter du en smule bokashiklid. Bokashiklid fremskynder omsætningen af dit madaffald.

Mikroorganismerne i bokashiklid’en gør at madaffaldet bliver sur i stedet for at rådne. pH falder langsomt til under 4. Surheden forsvinder efter 14 dage i jorden og samtidig tilpasser pH sig til jordens egen pH omkring de 6-7.

Til gengæld får du en kvalitetskompost til dine planter – både til planterne i stuen, haven og på altanen. Et andet biprodukt er bokashi-væsken, som fortyndet 1:100/200 med vand, ligeledes er en kraftfuld gødning til dine planter, balsam til dit afløb eller septiktanken.

Du får 3 nyttige produkter: fast gødning, flydende gødning og afløbsrens.

Der er meget mere om bokashi på bloggen.

*) Udtrykket bokashi kommer fra Japan.

Bokashi

Fotoet viser madaffald som er fermenteret (bokashi) og nu er klar til at komme i jorden for at blive til bokashi-kompost

 

BOKASHI

Madaffald som kan fermenteres

  • frugt & grøntsager
  • banan & citrus
  • kogt mad, kogt & råt kød
  • ost & yoghurt
  • fisk & æg
  • små knogler
  • brød, kaffegrums & te
  • visne blomster
  • mindre mængder papir f.eks. papirslommetørklæder, servietter, køkkenrulle

Affald som ikke egner sig

  • eddike, juice, mælk, olie, vand
  • store knogler
  • aske
  • dyreafføring
  • papir

Anvendelse

Bokashi skal i jorden for at blive til kompost. Efter 2-3 uger i jorden kan du plante der hvor du har gravet den ned.

Bokashi skal i jorden for at blive til bokashi-kompost. Derfor skal du grave en rende og hælde bokashi’en ned i renden. Findel den med spaden og bland den godt med jord, inden den dækkes til med mindst 10 cm jord.

Du kan også lave en jordfabrik i en lukket kompostbeholder eller bruge den i dine krukker på altanen.

Husk, at den altid skal ligge i jorden mindst 14 dage, før du kan plante i den.

Rengøring og vedligeholdelse

Brug kun rent vand – evt. eddikevand – til rengøring af spanden. Skyl efter med kogende vand.

Spar alle de dyre rengøringsmidler og sæber. Du kan bevare den fine mikroflora i spanden ved kun at skylle med vand. Ind i mellem kan det være en god ide at starte helt forfra og gøre spanden grundigt ren med sæbe og eddike.

Sidder siet i bunden af Bokashispanden, klassisk fast? En gaffel er et nyttigt redskab i den sammenhæng. Den kan lirkes ned omkring siet og løfte det op. Du kan også bruge en skrue som skrues ned i et af hullerne i siet. Derefter kan du trække siet op med skruen. Eller sætte en strips ned gennem hullerne, så du har en løkke at trække risten op med.

Video

Sådan gør du

Pres med stempel.

Drys med 40 ml kompost-gær.

Luk låget helt tæt.

Tap jævnligt gæringsvæske fra.

Hvad venter du på?