Så skal der laves en bokashi-mile ude i haven. Når man står med store mængder af organisk affald efter en større oprydning i haven er det en god ide at sætte en bokashi-mile.
Sådan gjorde jeg
Hvor lang tid varer det før jeg har bokashi-kompost?
Hvordan kan jeg dække en mile lufttæt af
Til sidst blev komposten dækket med vandtæt presenning. Jeg gravede en rende hele vejen omkring komposten og lagt jord på presenningen sammen med sten. Det gælder om at luften lukkes ud og at der ikke kommer vand ind til komposten.
En presenning er måske ikke det flotteste syn i haven. Den kan evt. camoufleres med f.eks. halm eller placeres et sted hvor den ikke er så synlig.
Den vanlige kompost mindsker den næringsmæssige værdi af det komposterede materiale hvorimod den anaerobe (kompost uden ilt) kompostering øger den næringsmæssige værdi og belaster ikke miljøet med CO2.
*) Det at træde en kompost eller mødding godt fast er noget som landmænd har gjort før i tiden – inden vi fik gylle, hvor man blander det faste og det flydende i store tanke. Blanding af urin og møg giver en grim lugt af ammoniak.
Før i tiden skilte bonden den faste del fra den flydende del. Han havde en mødding og en aljebeholder. I Den Danske Landmandsbog fra 1919 er det nøje beskrevet hvordan han skulle sætte sin mødding. Man anbefalede, at den var overdækket for at forhindre udskylning af næringsstofferne. Gødningen skulle helst lægges i tynde lag. Bedst med en god blanding af let hestegødning og tung svine- og kogødning ovenpå. Møddingen skulle have en passende fugtighed sådan at den kunne trædes fast. Med denne opskrift kunne bonden bevare den største næringsværdi.
Hm… jeg sætter bare en gang hvert andet tredje år min kompost med det overskydende materiale fra sidste kompost, staudertoppe og lidt jord… og så kører den videre… At der skal hældes alt muligt i forstår jeg ikke.
Og så er jeg meget nysgerrig på hvorfor anærob kompostering holder bedre på næringsstoffer end – det alimindelige ? hvis det ellers er dækket mod udvaskning?
mvh Gitte
Kære Gitte
Undskyld mit sene svar. Jeg vil prøve at svare på dit spørgsmål.
Under en varmekompostering dannes der CO2 og en del kvælstof fordamper – det er et åbent system. Dette sker ikke i en anaerob, kold kompost som er et lukket system.
Der er lavet et forsøg i Holland, hvor forskere sammenlignede de to komposteringsformer. Og resultatet viste, at der var et stort tab af organisk materiale og næringsstoffer i den aerobe komposteringsform i forhold til den anaerobe (bokashikompostering).
Rapporten ligger på denne side https://bokashidanmark.dk/kompostering-2/forskning-i-em-og-bokashi/