Husker du den første gang du havde fyldt en Bokashispand og sat den til syrning i 14 dage, for derefter at åbne den med spænding? Og ups. Der var ikke sket noget. Ingen jord. Kun madaffald – som i øvrigt lignede det, du havde puttet i spanden for 14 dage siden, ret meget endda.
Var det så det hele? Sker der virkelig ikke mere?
I virkeligheden sker der rigtig meget i den lukkede spand. Vi kan bare ikke se det. Een ting er vigtig at slå fast. Du vil aldrig kunne lave jord direkte i spanden. Aldrig. Sådan fungerer det ikke.
Det, du får fra fermenteringsprocessen, er noget der minder om “syrnet madaffald”. Affaldet ligner præcis den mad, du hældte i spanden for 14 dage siden. Fermenteringen har gjort maden ‘udblødt’ – den har ændret sin konsistens. For dem som kender til surkål, så er der sket lidt det samme, som når den rå kål bliver til en blød, letfordøjelig surkål ved hjælp af mælkesyrebakterier.
Alt dette betyder, at du kan slippe for at gå en sen aften eller i dårligt vejr ud til din kompostbeholder i haven. Du behøver ikke at kigge ned i en ildelugtende, slimet kompost omgivet af fluer for at skille dig af med dit madaffald.
Du slipper for stinkende poser og bananfluer i køkkenet, fordi du ikke lige nåede at bære den ned ad trappen og smide den i den store affaldscontainer i gården tids nok.
Du må da indrømme, at det er ret behageligt at have en ikke lugtende spand til alt dit madaffald. Men det er egentlig ikke hele historien om det syrnede madaffald også kaldet Bokashi – det handler nemlig også om at lave den bedst mulige gødning til dine planter.
Mikroorganismerne er vores helte.
Denne særlige sammensætning af mikroorganismerne som også findes i din bokashiklid går straks i gang med at bearbejde dit madaffald, når først du har lukket låget til spanden.
De gør 2 ting. For det første så formerer de sig og bliver til mange, mange flere og inden længe har du en spand fyldt med et astronomisk antal mikroorganismer som arbejder intensivt med dit madaffald.
For det andet så går de i gang med at nedbryde kyllingekød, ost, nudler, brødrester omm. Maden er blandt andet opbygget af proteiner og mikrobernes job er at nedbryde disse proteiner i mindre dele – helt ned til de mindste dele som hedder aminosyrer. Svampe og bakterier er i stand til at nedbryde de komplekse organiske stoffer som f.eks. cellulose og lignin, der udgør størstedelen af det døde plantemateriale. Der sker en mineralisering, som betyder, at de stoffer, som er indbygget i dit madaffald, bliver frigjort som uorganisk stof. Uorganisk stof er f.eks. vand, kuldioxid eller nitrat og fosfat.
Lægger du grøntsagsskræller direkte under dine planter, vil planterne ikke få særlig meget ud af skrællerne. Men putter du grøntsagsskrællerne i spanden sammen med mikroorganismerne, så kan planterne spise skrællerne direkte. Det er fordi planten kan optage aminosyrerne ved hjælp af mikroorganismerne.
Hvad er det så mikroorganismerne tilfører?
De serverer maden skåret ud i spiselige stykker klar til at planten kan optage næringen og de suser omkring for at finde den næring som planten efterspørger fra dag til dag. Belønningen er lidt sukker som planten leverer via sine rødder.
Havde du smidt dine madrester i komposten var de også blevet til jord en dag. Men undervejs i processen ville de fleste næringsstoffer være forsvundet. Det meste af kulstoffet ville være gået op i atmosfæren i form af metan og kuldioxid. De tilbageværende næringsstoffer ville tabe deres “fast-food”-struktur gennem forrådnelsesprocessen. Dermed ikke sagt at kompostering ikke er godt, men det er en helt anden proces i forhold til fermentering.
Selvom det ikke ser ud til, at der er sket noget, når du åbner din spand, så er der i virkeligheden sket rigtig meget. Og dine planter vil være meget taknemlige for det.
Jeg vil straks tilføje at selve processen i spanden og i jorden er langt mere kompliceret end ovenfor beskrevet. Hvis du har noget at byde ind med til denne ret enkle beskrivelse af hvad der sker i spanden, så er du meget velkommen.
Seneste kommentarer