Ups – det lugter ikke godt

Måske har du prøvet at åbne låget på kompostspanden og straks fornemmer du denne lugt af råd. Og du finder endda synligt grønt mug.

Hvis du også har en udendørs kompost, har du sikkert oplevet, at den om sommeren kan lugte meget ubehageligt. Det er forrådnelsesbakterier som er på spil og det er et tegn på en ubalance i kompostens mikroorganismer.

Den samme ubalance kan opstå i Bykompostspanden selvom det ikke er en kompostering men en gæringsproces (= fermentering).

Foto til ve.: Her ser alt normalt ud. Somme tider kan der være en hvid belægning. Det betyder ikke noget men fortæller bare, at processen fungerer som den skal.

Der er visse faktorer som skal være i orden for at gæringen kan fungere optimalt og der ikke opstår råd.

1. Anaerob fermentering. Låget skal lukke helt tæt og spanden skal ikke åbnes mere end lige nødvendigt i forbindelse med påfyldningen. Kompostgær indeholder de Effektive Mikroorganismer* (EM) som er en unik sammensætning af mikroorganismer der arbejder optimalt i et anaerobt miljø – dvs. helt uden ilt. Det er også derfor, at du presser madaffaldet sammen, så der ikke er for mange luftlommer. Jo mindre ilt i spanden des bedre. Vil du fremme fermenteringen yderligere kan du fylde en plastpose med strandsand og lægge over madaffaldet for at fortrænge unødig ilt.
2. Dræn. Bykompostspanden har en dobbelt bund med et dræn-si og en tappehane. Her kan væske som opstår i forbindelse med gæringen (fermentationen) tappes fra. En god fermentering sikres ved et godt dræn. Gæringsvæske tappes hver 3. til 5. dag og det er med til at forebygge dårlig lugt. Gæringsvæsken lugter meget surt og det den lave pH som gør det. Hvis du ikke bryder dig om den sure lugt, så læs under punkt 4 om brugen af biokul.
3. pH skal være mindre en 4. Under gæringsprocessen falder pH og der opstår et meget surt miljø. I det sure miljø kan sygdomsfremkaldende (patogene) bakterier som salmonella, stafylokokker, clostridium, campylobacter o. fl. ikke trives. Madaffaldet konserveres og kan holde op til et år under de rette forhold. Du kan købe lakmuspapir på apoteket så kan du selv teste surhedsgraden.
4. Biokul er fremstillet på basis af planterester. Det er ren kulstof og har en meget stor overflade på 300 m2/g (læs om biokul her). Biokul fjerner eller dæmper ubehagelig lugt. Hvis du ikke bryder dig om den sure lugt i spanden kan jeg anbefale at du tilsætter biokul. Dermed får du også en bedre bokashi som senere i jorden binder næringsstofferne over meget længere tid. Køb biokul i webshoppen.
5. Rengøring. Spanden rengøres i rent vand og tørres af med papir eller en ren klud. Brug ikke sulfo eller andre rengøringsmidler. De kan ødelægge det fine mikromiljø som er etableret i spanden. Det kan være at spanden lugter surt, men hvis du sætter det tætsluttende låg på, så slipper den sure lugt ikke ud.
6. Temperatur. Kompostgær opbevares ved rumtemperatur og skal ikke udsættes for direkte sollys. Posen klippes ved svejsningen og efter anvendelse foldes posen for at forhindre strøelsens udtørring. Brug elastik.
7. Placering af spanden. Spanden skal under hele gæringsprocessen stå ved rumtemperatur. Den må ikke udsættes for ekstreme temperaturer. Det kan bevirke at gæringen går i stå og der kan opstå en forrådnelse i stedet for.

De effektive mikroorganismer skal være i flertal for at processen forløber korrekt. Under de rette omstændigheder  formerer de sig til et astronomisk stort antal og er med til at skabe en opbyggende proces. Dermed fortrænger de de mikroorganismer som fremmer forrådnelse (som grøn mug). Den særlige blanding som de effektive mikroorganismer* udgør er med til at skabe netop den balance som forebygger råd og fremmer en omsætning af jordens bestanddele til letoptagelig næring for planterne – f.eks. kvælstof til aminosyrer, fosfor til fosfater, svovl til sulfater og bor til borater.

OBS Sker det, at indholdet i din spand begynder at rådne, så grav indholdet straks ned i jorden et sted og vask spanden grundigt – evt med eddikevand. Lad den tørre, inden du tager den i brug igen.

* fotosyntetiske bakterier, gær og svampe, mælkesyrebakterier og en lille mængde azotobacter