Biokul og bokashi

‘Terra preta’ betyder oversat fra portugisisk ‘sort jord’. Jeg stødte første gang på ‘terra preta’ i 2015, da jeg besøgte den botaniske have i Berlin, hvor de i deres forskningsafdeling laver terra preta til havens egne planter.

Terra Preta (= sort jord) fandt man første gang i Amazonas i Sydamerika for et par årtier siden. Opdagelsen gav et helt nyt billede af den indianske højkultur. Indianerne forstod at frugtbargøre en jord som under normale omstændigheder  var sur, uden næring og med høje koncentrationer af aluminium og jern. Plus det, at de store mængder regn i regnskoven var med til at udvaske de få næringsstoffer der var. Indianerne brugte blandt andet kulrester sammen med madrester, fækalier, fiskeaffald og lignende, som de fermenterede og på den måde lavede de terra preta. Dette gav en stabil og levende humus, som indtil i dag har bevaret sin frugtbarhed.

Enhver plante optager solenergi og CO2 og udnytter denne til at opbygge egen biomasse. Men når planten dør sætter den CO2 fri igen. Hvis man i stedet bruger planters restaffald og via pyrolyse forkuller det, så omdannes 25 til 50% til stabil, svært nedbrydelig og porøs plantekul. Arbejder man denne plantekul ned i jorden, bliver drivhusgas til sort guld i form af terra preta. Denne plantekul indeholder 95% kulstof. Certificeret biokul er netop lavet af planteaffald og er derfor et miljørigtigt produkt.

Der findes forskellige slags biokul som man kan købe i handelen. Man kan også vælge at lave den selv. Certificeret biokul  fremstilles i store pyrolyseanlæg med temperaturer under 600 grader celcius. Varmen fra disse pyrolyseanlæg genbruges. Udledningen er tæt på nul. Biokul indeholder efter forbrændingen stadigvæk mange værdifulde mineraler fra planterne.

Biokul er som et batteri

Det, som er vigtigt at vide før brug af biokul, er, at kul i sig selv ikke indeholder nogen som helst næring. Kullet er som et tomt batteri, der skal genoplades. Hvis kullet tilsættes jorden i sin rene form, vil den tage næring fra jorden og der vil gå tid før biokul har opnået den næringsværdi, som både jord og planter kan drage nytte af.

Fakta om biokul: Biokul har cirka en overflade på 300 m2/g. Den optager vand 5 gange sin egen vægt. Den indeholder mineraler som f.eks. kalium, magnesium, calcium og fosfor.

Men for at fremskynde processen og gøre biokul næringsrig fra start, så kan du tilsætte den i din Bokashi køkkenkompostspand og fermentere den sammen med det organiske materiale og bokashiklid. Hermed bliver den mættet med mikroliv og næring og forøger jordens næringsværdi over længere tid.

Jeg har tilsat små mængder til mit madaffald og fermenteret det. For det første så tager biokul nærmest al lugt. Der kommer mindre bokashivæske ud, da kullet suger en del væske. Det er jo væsken som giver den sure lugt. Den slipper man for. Derfor vil biokul også egne sig fint til Bokashi mini uden tappehane.

1,5 liter biokul passer til 1 fyldt spand med bokashi.

Hvorfor er det så godt at bruge biokul:

• det binder vand og forhindrer udtørring af jorden
• det binder og afgiver næring over lang tid
• det giver et bedre mikroliv i jorden
• det giver en bedre jordstruktur
• og så giver det et større udbytte

Hvis du er blevet nysgerrig og har fået mod på at lave din egen terra preta, så fermenterer du dit madaffald med bokashiklid og tilsætter 10% biokul. Hvis din spand rummer 16 liter madaffald skal du ca tilsætte 360 gram biokul svarende til 1,6 liter.

Der kommer flere tips til anvendelse af biokul sammen med bokashi i et senere indlæg: biokul og bokashivæske, biokul og jordfabrik.

En god biokul er certificeret efter European Biochar Certificate. Denne certificering skal forebygge rovdrift på skove. Certificeret biokul er lavet af planteaffald og er dermed bæredygtig.

LINKS

Her kan du se forsøg som er fremhævet i en Artikel skrevet af Hans-Peter Schmidt, Tyskland.

Planter og biokul: et forsøg hvor man har brugt mættet biokul og umættet biokul. Den øverste række planter har fået tilført ren, umættet biokul og man ser tydeligt at væksten påvirkes i negativ retning fordi biokullet absorberer næringsstoffer og vand fra jorden. Den nederste række har fået tilsat biokul som er mættet med mikroorganismer via en kompostering. Og man kan se at planterne vokser og trækker næringen fra kullet. (Foto: Andreas Thomsen)

Regnorme og biokul: Jord fra et urtebed med biokul-kompost, ca 25 cms dybde. En regnorm har lavet en gang beklædt med biokul-jord. Flere forsøg har vist at regnorme er vilde med biokul. (Foto: Andreas Thomsen)

OBS kulrester fra din brændeovn er grove og svære at pulverisere. De har ikke den samme kvalitet som certificeret plantekul og kan heller ikke suge samme mængde vand. Pas på med dem. Brug ikke kulbriketter – så hellere trækul. Trækul består af forkullede træstykker fra almindelig brænde og større træstykker men ikke nødvendigvis planteaffald. Tjek, om det er certificeret. Tag hensyn til miljøet.