Du kan så i dine krukker efterår/vinter. Brug vinterhårdføre frø.
Om vinteren blander jeg bokashi i krukker og gør dem klar til foråret. Jeg bruger krukker, spande med perforeret bund eller lign. beholdere. I bunden kommer jeg små grene, blade og lidt jord. Ovenpå hælder jeg en halv til en spand med bokashi. Jeg blander bokashi godt med jord. Bemærk at jordens kvalitet ikke er vigtig. Jeg bruger jord fra andre krukker som jeg har groet grøntsager i eller helt almindelig havejord. Til sidst lægger jeg et tyndt lag fin jord på toppen og sår rucola og pluksalat. Dækker frøene med endnu et tyndt lag jord. Øverst ligger et lag med blade evt, også et trådnet for at forhindre dyr at gå i beholderen.
Frøene vil spire tidligt i foråret. Er der tørt vander jeg. Frøene skal bruge vand til spiring.
Frø som jeg sår i krukkerne om vinteren: spinat, ruccola, bataviasalat, pak choi og brøndkarse. Frøene tåler frost. De spirer tidligt om foråret efter at de har overvintret i krukkerne.
Præcis det samme gør jeg forår og sommer. På den måde kan du så hele året rundt.
Seneste kommentarer