er tilføjet til kurven.

Bogtip: the soil will save us

Jord med højt indhold af humus
Aktørerne som er nævnt i bogen “the soil will save us”, skrevet af Kristin Ohlson, har givet nogle interessante vinkler på debatten om CO2 og den viden der hersker omkring CO2 i atmosfæren og forbindelsen til den måde vi dyrker vores jord på.

The Soil Will Save UsKristin Ohlson har rejst jorden rundt for at mødes og tale med innovative landmænd, visionære videnskabsmænd og miljøaktivister.

En af jordvidenskabsmændene er Rattan Lal,  der efter 50 år i marken er kommet frem til 2 metoder som øger jordens frugtbarhed: ingen pløjning men til gengæld tildækning af jord med organisk materiale. Som han pointerer, så findes der ingen eksempler på at jorden åbner sig i naturen eller vendes i en dybde af 30 til 40 cm og bar jord sørger naturen selv for at dække hurtigst muligt.

Han mener at kulstof i jorden er som vand i en kop. Vi har drukket over halvdelen af vandet men vi kan fylde koppen igen. Med nye måder at dyrke jorden på, kan vi vende den globale opvarmning. Lal tror at  3 billioner tons af kulstof kan bindes i jorden årligt og dermed være med til at  sænke koncentrationen af CO2 i atmosfæren med 3 ppm pr år. Du kan høre ham fortælle om jordens kulstof i denne video

En anden videnskabsmand er Allan Savory. Han har, efter mange års observationer af jorden i Afrika, fundet frem til, hvordan man forvandler ørken til frugtbart land. Det tidsrum som kvæget bruger når det græsser på savannen er altafgørende for jordens frugtbarhed. Løsningen er at efterligne den naturlige  tilstand hvor kvæg kun opholder sig kort tid på et areal før det drager videre til nye græsområder. Du kan høre hans tale på TED.

Gabe Brown er en amerikansk landmand som har afprøvet alle de nye tiltag som nyere forskning har sat fokus på. Han startede ellers med at pløje jorden, tilsætte kunstgødning og sprøjtede afgrøderne med pesticider.

Nu fortæller han en helt anden historie som du kan høre mere om på videoen Keys to building of heatlhy soil.

Men der er ikke blot lav-teknologiske løsninger. Innisfree Observatory bruger højteknologi for at holde øje med jordens tilstand. Det er her videnskabsmænd og landmænd mødes og udveksler viden. Nu kan vi spørge jorden hvordan den har det? siger landmand Pete Traverse. Fremadrettet vil man kunne måle kulstof-indholdet. Se også denne video med Pete Traverse, Innisfree Observatory

Bogen fortæller en perlerække af historier om hvad jordens indhold af gode mikroorganismer og næringsrig jord betyder for vores sundhed og klimaet. Den giver håndgribelige bud på hvordan vi kan tage hånd om jorden for en bedre fremtid og helt håndgribeligt mindske de store mængder af CO2 i atmosfæren.

Rodale Books, (256p) ISBN-10: 1609615549; ISBN-13: 9781609615543

Mere inspiration om jord og hvad den betyder for dig og mig og vores fælles fremtid smukt fortalt og visualiseret i denne lille video:

Skriv en kommentar