Heldigvis er vi alle sammen forskellige. Også dem som anvender bokashi er forskellige. Vi er dog forskellige bokashi-typer som kan deles ind i 5 hovedgrupper – i grove træk. Typeinddelingen er baseret på hvor tit og hvor ofte, vi laver bokashi og hvorfor. Kan du finde den type blandt de 5 kategorier som kommer dig nærmest?
Bokashi-type 1 er dig, som laver bokashi hver eneste dag og bruger al den madaffald, det overhovedet er muligt at skrabe sammen, så du kan få lavet denne fantastiske bokashijord til din have. Du dyrker selv og er meget entusiastisk med at gøde jorden for at få det bedste afkast. Du har mere end 2 spande for at udnytte alt madaffaldet, som kommer i køkkenet. Måske får du endda naboen til at fylde en spand for dig.
Bokashi-type 2 er dig, som har valgt kun at lave bokashi forår og sommer eller kun sommer. Det kan være, at du har meget travlt og ikke har tid til at lave en jordfabrik. Det kan være, at du af andre praktiske årsager har valgt kun at lave bokashi forår og sommer eller kun en sæson hvert år. Resten af året får spanden lov til at hvile.
Bokashi-type 3 er dig som bor inde i byen og har en altan og kun laver lige netop den portion bokashi, som du kan bruge på altanen. Her er det pladsforholdene som bestemmer mængden og hyppigheden. Det kan også være, at du er del af et gårdlaug og at I komposterer i fællesskab i gården.
Bokashi-type 4 er dig som kun laver bokashi fra 30. marts til 31. september, fordi du har en kolonihave og det er der, du bruger din bokashi. Eller du laver bokashi hele året og cykler ud i kolonihaven med spanden for at grave det ned.
Bokashi-type 5 er dig som er yderst klimabevidst og som bl.a. laver bokashi, fordi det er meget klimavenligt. Under processen slipper der er et minimum af CO2 ud og du undgår metan og andre farlige drivhusgasser. Oven i købet er du sikret at al næring og kulstof bevares i madaffaldet i spanden og senere går direkte ned i jorden. Bokashi-type 5 er ofte også en hybrid af type 1,2, 3 eller 4. Type 5 har måske ingen have, men så kender du nogen som har have og forærer din bokashi til dem. Til gengæld får du afgrøder i bytte.
Bokashi er fleksibel
Fleksibiliteten gør, at der er plads til at alle typer af bokashi-brugere, også dem som måske ikke er nævnt her. Heldigvis. Bokashi-metoden er en fermentering og fermenteret madaffald er dermed også konserveret. Det gør, at holdbarheden på en spand fyldt med bokashi er op til 1 år. Har du en fyldt spand stående, som du ikke kan bruge i øjeblikket, så kan du ganske enkelt lade den stå. Det sker der ikke noget ved.
Skal du på ferie, så kan du også lade en halvfyldt eller fuld spand stå, indtil du kommer tilbage igen. Skal du i sommerhus, kan du nemt tage en spand med i sommerhuset og lave din bokashi der. Har du ikke meget plads, så kan spanden placeres hvor som helst i lejligheden, bare den får lov til at stå lunt ved stuetemperatur.
Foruden fleksibiliteten, er bokashi let at gå til. Du behøver ikke være kompostnørd eller uddannet gartner. Der er blot nogle helt enkelte principper, som skal følges og lige pludselig så er du bokashi-ekspert.
Seneste kommentarer