er tilføjet til kurven.

Hvad er forskellen på de 2 Bokashispande: klassisk og vol. 2.0

Bokashi 2.0

I foråret 2019 kom den nye Bokashi vol 2.0 til Danmark – med et nyt og smart design. Bortset fra udseendet, hvad er så forskellen mellem de to typer Bokashi-spande?

For det første så er der vigtige fællestræk. De kan begge to lave bokashi. De kan begge slutte lufttæt og de har begge en dobbeltbund, sådan at overskydende bokashivæske drænes fra. Begge gøres rene i rindende vand evt. tilsat lidt eddike.

Jeg har prøvet at lave en oversigt over de mest markante forskelle.

Volumen

Den klassiske Bokashi køkkenkompostspand rummer 16 liter. Den nye vol 2.0 rummer kun 9,6 liter. Den er noget mindre. Årsagen er, at den nye Bokashi vol 2.0 er tænkt som en spand, der skal kunne stå på køkkenbordet eller en spand som kan finde en plads i et lille køkken. På grund af det smukke design skal den kunne stå synligt fremme i køkkenet. På grund af størrelsen, skal den også tømmes noget oftere.

Låget

Den gamle spand har et tætsluttende låg. Lågene findes i forskellige farver. Vi har valgt kun at købe spande med grønt låg, da vi synes, at de er de pæneste.

Den nye Bokashi vol 2.0 spand har et løstsiddende låg i samme cremede hvid som selv spanden. Her slutter låget ikke tæt. Det er flat med en lille kant og er tænkt som en ekstra opsamlingsmulighed til grøntsagsskrællerne medens man tilbereder maden.

Stemplet

Der følger et lille stempel med den originale spand. Det ligger separat og skal bruges hver gang, man hælder madaffald på spanden og inden man drysser med bokashiklid. Hos den nye Bokashi vol 2.0 er stempel og tætsluttende låg blevet til et. Dvs. at stemplet er en fast del af spanden. Det fylder hele spanden ud og lukker lufttæt, dvs. at der et lille lufthul, hvor luft kan sive ud. Lufthullet gør, at du kan trykke stempellåget helt i bund. Når fermenteringen starter, vil der dannes en smule CO2 som siver ud gennem det lille hul. Men det er ganske lidt. Når du hælder madaffald på den nye Bokashi vol 2.0, drysser du straks bokashiklid over og så presser du stemplet i bund, sådan at madaffald og bokashiklid presses godt sammen. Og så lader du stemplet sidde, indtil du skal fylde på igen.

bokashi 2.0 bykompost

Den dobbelt bund med huller til dræn

Begge spande har den dobbelt bund med si. I den gamle spand dækker den det nederste kammer. Siet kan godt sætte sig fast og kan være svær at løsne. Her hjælper det med en strips. Den danner en løkke man kan få  siet trukket op med. Den nye spand er anderledes. Her har man faktisk to spande som er sat ind i hinanden. Det gør at den inderste spand som indeholder drænhullerne nemt kan vippes ud og rengøres.

Tappefunktionen

Den gamle spand har en tappehane, der kan drejes og derved åbnes og lukkes. Konstruktionen er lidt følsom, da der muligvis kan sætte sig noget fast i tappehanen. Dette har jeg dog aldrig hørt om eller oplevet selv. På grund af konstruktionen kan den også være svær at gøre ren eller den kan i værste fald blive utæt. Den nye spand har kun et sort skruelåg og dermed et større hul, hvor væsken nemt kan løbe fra. Dermed er der ingen fare for at afløbet fra spanden stopper til.

Mængden af bokashiklid pr. liter madaffald

I den gamle spand anbefaler vi ca 40 ml bokashiklid og i den nye spand anbefaler producenten kun 20 ml bokashiklid. Derved er den nye spand også med til at spare på klid.

Fermenteringen

Det kan tage ca 5 til 6 dage før der kommer rigtig gang i fermenteringen i den gamle spand. Årsagen er at der til en start står meget luft i spanden indtil den efterhånden fyldes mere og mere. I den nye spand står der ingen luft og derved skulle fermenteringen kunne komme hurtigere i gang.

Når spandene er fyldte, skal de begge stå de 14 dage for at sikre en fermentering af det sidst tilkomne madaffald.

Bokashi Bykompostspand

Join the discussion 8 kommentare

Skriv en kommentar