er tilføjet til kurven.

Mellemlagring af bokashi

Du kan med fordel mellemlagre bokashi. Og det kan være meget nyttigt. Måske er der ikke plads i haven, måske er jorden stadigvæk frossen. Det kan være højsommer og der er ikke noget ledigt jord at grave i. Du har ikke den lukkede havekompost, som du kan forvandle til en jordfabrik. Og derfor er det godt at vide, at bokashi kan mellemlagres på nemmeste vis.

Mellemlagring af bokashiDet kræver blot, at du har en beholder, som kan lukkes lufttæt. Kraftige plastposer kan også bruges – gerne 2 inde i hinanden for at sikre, at der ikke kommer hul i poserne. Men det er ikke den bedste løsning, da risikoen for at der går hul kan være stor. Jeg vil helt klart anbefale en beholder af solid plast.

Fremgangsmåden er denne

1. du lægger et 10 cm tykt lag træpiller/pap eller andet sugende organisk materiale i bunden af din beholder

2. derefter hælder du den færdigfermenterede bokashi i beholderen

3. fordeler den i beholderen og presser den lidt sammen

4. lukker låget lufttæt og sætter den i et skur eller udenfor, hvor den skal stå i skygge

Når din bokashi er færdigfermenteret, kan den stå hvor som helst. Fermenteringen er som en konservering. Den bevarer dit syrnede madaffald. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at låget lukker tæt og at beholderne ikke står i fuld sol. Stil den f.eks. bagved huset, hvor der er skygge.

Din mellemlagringsbeholder kan nu stå og vente, indtil du skal bruge din bokashi i haven.

Vær opmærksom på følgende:

  • Kommer der ilt i beholderen, vil din bokashi rådne.
  • Står den i fuld sol, vil temperaturen i spanden stige til over 40 grader og de gode mikroorganismer dør. Dermed vil indholdet rådne.

Hvis uheldet skulle være ude, så er der ikke andet at gøre end at grave et 1,5 spadestik dybt hul/rende og dække det rådne madaffald godt med jord.

/Maria

Træpiller til mellemlagring af bokashi
Mellemlagring af bokashi

Skriv en kommentar