Det er meget nemmere at lade mikroorganismerne gøre arbejdet. En japansk professor fandt i 80’erne ud af, at en enhed af udvalgte mikroorganismer kan noget ganske særligt.
Han startede med at arbejde med enkelte mikroorganisme-stammer som f.eks. fotosyntetiske bakterier. Han fik gode resultater med sine forsøg med frugttræer. Ved indsatsen med fotosyntetiske bakterier blev frugterne sødere, rigere på C-vitamin og holdbarheden blev bedre. Han fortsatte arbejdet med enkelte komponenter af mikroorganismer, som det er vanligt i forskningssammenhæng. Kun på denne måde kan man lave videnskabeligt entydige forsøg.
Gennembruddet kom da han kiggede på forskellige typer af mikroorganismer, som alle havde en gavnlig effekt på planternes vækst og modstandskraft. Når han var færdig med forsøget hældte han glasset med mikroorganismerne ud på græsplænen uden betænkeligheder, da han vidste, at de udelukkende havde gavnlige effekter på planter og miljø. På et tidspunkt lagde han mærke til at græsset voksede bedre og var mere grønt end på den øvrige plæne. Han kom frem til, at det ikke handlede om den enkelte mikroorganisme-stamme, men mere en samling af forskellige stammer af mikroorganismer, som kan arbejde og fungere sammen til nytte for planternes vækst.
Dominansprincippet
I sit videre arbejde med mikroorganismer lavede han en vigtig opdagelse. Der er to retninger som konstant er i modsætning til hinanden. Den ene retning er tendensen til regeneration, liv, sundhed, vækst og vitalitet og den anden er forfald, sygdom, forrådnelse og død.
Han kom frem til, at der kun er få stammer af mikroorganismer som er så dominante, at de kan vise retningen. Den store masse af mikroorganismer er neutrale eller medløbere fordi de retter sig efter i hvilken retning det omgivende miljø peger. De er i stand til at opføre sig som nedbrydende, sygdomsfremkaldende bakterier, hvis den type bakterier er på spil. Men hvis de opbyggende, regenerative mikroorganismer har overtaget og dominerer, så støtter de opportune mikroorganismer denne proces.
Denne opdeling svarer ikke til den videnskabelige klassificering men mere den naturlige orden.
Opdagelsen førte til ideen om, at hvis man kun tilsætter dominant regenerative mikroorganismer til et givent miljø – jord eller vand – for at stoppe den negative proces, så kan den negative proces udvikle sig til det modsatte – nemlig en opbyggende, regenerativ proces.
Negativt miljø
Sygdomsfremkaldende bakterier og forrådnelsesbakterier er i sammenligning med de opbyggende mikroorganismer i overtal. Den store gruppe af opportune mikroorganismer støtter den negative proces. Kendetegn: sygdom og tilbøjelighed til sygdom, svækkelse, forrådnelse og ubehagelige lugte.
Positivt miljø
De regenerative mikroorganismer har fået overtaget og støttes nu af de opportune mikroorganismer. Ved at bruge de gode mikroorganismer kan der skabes et positivt miljø fordi de gode mikroorganismer styrker den gruppe af positive mikroorganismer som er til stede, sådan at et negativt miljø bliver til et positivt miljø. Kendetegn: vækst, regeneration, sundhed, velbefindende og positiv udvikling.
Den japanske professor fortsatte sit arbejde, hvor han bevægede sig i et videnskabeligt grænseområde. Derfor arbejdede han udelukkende på egen hånd. For at finde det rette aggregat, samling af mikroorganismer, som ikke bekæmper hinanden, lavede han utallige forsøg. På et tidspunkt lavede han en opdagelse som på det tidspunkt rent videnskabeligt set var utænkeligt. Han opdagede, at aerobe mikroorganismer, dem som bruger ilt for at overleve og anaerobe mikroorganismer, hvor ilt er det rene gift, kan leve sammen. Dette kan fungere, fordi de kan leve af hinandens stofskifteprodukter.
Han havde undersøgt 2000 mikroorganismer og der blev kun 80 tilbage, som havde de kvaliteter, som han ledte efter og som kunne fungere sammen ved at udveksle stofskifteprodukter.
Professoren lavede sin forskning og opdagelse i 80’erne. Først i nyere tid har vi erkendt, at livet er en symbiose. Det er mængden og sammensætningen af mikroorganismer i vores tarm som har en betydelig indflydelse på vores sundhed. Nu er dele af landbruget ligeledes blevet opmærksom på, at der udover regnorme også er et astronomisk, stort antal mikroorganismer som har betydning for jordens og planters vækst og sundhed.
De vigtigste mikroorganismer og hvad de kan
De vigtigste mikroorganismer i aggregatet eller blandingen af mikroorganismer er fotosyntetiske bakterier, mælkesyrebakterier, gær og svampe. Så snart de fodres, begynder de at producere nyttige substanser som vitaminer, organiske syrer, mineraler og antioxidanter. I jorden ændrer de mikroflora’en fra at være nedbrydende, sygdomsfremkaldende til at være en jord som undertrykker sygdom og forrådnelse. De er med til at opbygge humus-indholdet i jorden og dermed garanterer de en bæredygtig høj kvalitet af sunde afgrøder.
Fotosyntese-bakterier er uafhængig selv opholdende mikroorganismer. De opbygger nyttige stoffer af f.eks. sekret fra planterødder, organisk materiale og skadelige gasser som svovlbrinte. Til dette udnytter de solenergi og jordvarme. De producerer aminosyrer, nukleinsyrer og bioaktive stoffer. De syntetiserer glukose, som f.eks. understøtter plantevækst men også forstærker actinomyceterbakteriens effekt. Fotosyntese-bakterier understøtter aktiviteter af andre mikroorganismer og omsætter stoffer som andre mikroorganismer producerer.
Aktinomyceter har en struktur som ligger mellem bakterie og svamp. De producerer stoffer ud af aminosyrer som er afsondret fra de fotosyntetiske bakterier og organisk materiale. Disse antimikrobielle stoffer undertrykker skadelige svampe og bakterier. Og de fremmer actinomyceters kvælstof-fixerende evner. Bakterierne sidder i knoldene ved planternes rødder som f.eks. kløver og ærteplanter.
Mælkesyrebakterier producerer mælkesyre af sukker og andre kulhydrater fra organisk materiale og kulhydrater som produceres af fotosyntesebakterierne og gær. Mælkesyre er en kraftig sterilisator. Mælkesyre undetrykker skadelige mikroorganismer og fremmer en hurtig nedbrydning af organisk materiale. Det er også mælkesyrebakterierne som er bestemmende for den lave pH i produkterne som f.eks. bokashiklid og den bokashi som vi laver i køkkenet af madaffald.
Gær producerer enzymer som fremmer vækst. Virker stabiliserende på blandingen. De øvrige mikroorganismer næres ved dens stofskifteprodukter.
Fermenterings-aktive svampe omsætter hurtigt organisk materiale og producerer derved alkohol, estere og antimikrobielle stoffer og næring til andre mikroorganismer. Nøglen til denne særlige blanding af mikroorganismsers virkning er de fotosyntetiske bakterier, som støtter aktiviteten af de øvrige mikroorganismer og omsætter deres stofskifteprodukter.
Der forskes rundt i verden i jord og jordforbedring. Ingen er vel i tvivl om, at det er jorden som skal brødføde os og ikke supermarkedet.
Johnson, a trim 67-year-old microbiologist who is as comfortable using the latest metagenomics technology as he is shoveling cow manure into a composter, thinks society can only maximize carbon storage, increase soil’s water-holding capacity and grow plentiful crops if it restores the soil microbiome. “We currently have very degraded soils physically, chemically, but mostly biologically,” he says. “Microbes restore this balance.”
Citat fra artikel som du finder her https://www.scientificamerican.com/article/can-soil-microbes-slow-climate-change/?fbclid=IwAR3SB7gMfh212hJl7h80HB_USoLqYHcF8xugzqBg3GMtAvTCg-OIh1hv1aw
Bokashiklid produceres i Danmark
Biosa ApS producerer bokashiklid. Bokashiklid kaldes også Bokashi-bran. Bokashiklid er danskproduceret. Tanken er, at alt som kan produceres tæt på, skal produceres tæt på. Vi bruger dansk, økologisk hvedeklid fra økologiske møllerier i Danmark. Mikroorganismerne er ikke genmodificeret og er naturligt forekommende i jord og vand.
Årsagen til, at vi bruger sukkerrørmelasse, er, at efter mange års erfaring har det vist sig, at det fungerer bedst.
Kilder
EM – Fantastische Erfolge mit Effektiven Mikroorganismen in Haus und Garten, für Pflanzenwachstum und Gesundheit.
Af Franz-Peter Mau unter Mitarbeit von Landwirtschaftsdirektor Ernst Hammes. Verlag Goldmann.
Seneste kommentarer