er tilføjet til kurven.

Bokashi i Bykompostspanden
Bokashi med Bykompostspanden
Tomater. Foto Byhaver.dk

Hvordan laver jeg flydende gødning?

Bokashivæsken er en fantastisk flydende gødning som du kan få glæde af når du bruger Bokashispanden med si og tappehane. Det er et biprodukt, når du laver bokashi. Væsken dannes under syrningsprocessen i spanden og løber i gennem siet og ned i bunden af Bokashispanden. Når du drejer på tappehanen skulle der gerne flyde den fineste bokashivæske ned i bægeret.

Når spanden er halvfyldt begynder syrningsprocessen at tage fart. Ind i mellem går det hurtigt og andre gang går det langsomt. Man plejer at sige 3-5 dage men der kan sagtens gå helt op til en uge – afhængigt af hvad du har puttet i spaden. Er der meget brød, pasta eller gamle melrester i spanden, kan det sagtens gå meget længere før du får væske.

Væsken er sur ligesom dit madaffald i spanden bliver sur og den kan lugte meget stærkt.

Den indeholder mikroorganismerne i flydende form og saften fra det syrnede madaffald. Du kan sammenligne den med en kraftfuld kompost-te lavet af brændenælder.

bokashivæske i PET flaske
bokashivæske hældes i afløbet
Biokul og bokashivæske

Bokashi-væskens udseende

Du vil opleve, at bokashi-væsken kommer i mange udgaver. Den kan være rød, plumret, klargul eller meget mørk. Farven og konsistens på væsken afspejler det madaffald som du har puttet i spanden. Er den rød, så har du puttet rødbeder i spanden. Men væskens udseende og konsistens betyder ikke noget for kvaliteten. Det eneste som du skal vægte højt er, at væsken har en syrlig lugt. Hvis du vil være helt sikker, kan du anskaffe dig lakmuspapir, som du kan måle pH værdien med.

Du har brug for den udgave af lakmuspapir som måler surhedsgraderne.

Biokul og bokashivæske

Hvordan bruger du bokashivæsken?

Bokashivæsken kan du bruge til at gøde dine planter med eller som afløbsrens.

GØDNING: Bokashivæske er den fineste gødning og meget kraftig i sin rene form. Derfor er det vigtigt, at du fortynder væsken 1:100 eller 1:200. Her skal du prøve dig frem.  Væsken egner sig som gødning både ude i haven og indenfor ,til stueplanterne. Hvis du vander dine potteplanter med bokashivæsken, skal du være forberedt på, at det kan lugte lidt surt et par timer efter. Lad derfor være med at vand lige før dine gæster kommer.

HOLDBARHED: Bokashivæsken kan holde sig en dags tid ved stuetemperatur men skal bruges hurtigst muligt. Den kan holde længere, hvis du straks hælder den på en brugt PET flaske med skruelåg og sætter den i køleskabet. Her kan den holde op til 3 dage og måske endda længere.

Biokul og bokashivæske

BIOKUL: Bokashivæsken kan hældes over biokul. Biokul er ren trækul og helt uden næring, læs mere om Biokul her. Biokul har en evne til at suge al lugt og næringsstoffer til sig fordi at det har en meget stor overflade. Når det mættede biokul kommer i jorden, afgiver det kun langsomt næringen og næringen udvaskes heller ikke. Derved holder jorden sig frugtbar i længere tid. Du skal bruge en beholder med tætsluttende låg. Du hælder biokul i bunden af beholderen og hælder din bokashivæske ovenpå. Må gerne stå udenfor indtil den skal bruges.

NEDFRYSNING: mange sværger til at fryse bokashivæsken indtil den skal bruges. Et godt tip er at bruge isterningeposer. Så kan du tage et par isterninger ad gangen, når du skal gøde.

AFLØBSRENS: ja, det er ganske vist – du kan hælde det i afløbet. Bokashivæske stabiliserer mikroklimaet i afløbet, opløser fedt og forhindrer dårlig lugt. Dog skal det siges, at når du hælder væsken i afløbet, vil det lugte surt. Hæld det i afløbet om aftenen og lad det virke natten over. Derefter kan du skylle efter med vand.

Bokashivæske og bladkompost

Du kan også hælde din væske i en sæk med blade og lade det ligge indtil foråret. Mikroorganismerne sætter gang i en hurtig fermentering af bladene og til foråret har du det fineste jordforbedringsmiddel til at grave i dine bede. Eller du kan bruge bladene i din jordfabrik vinteren over.

Join the discussion 8 kommentare

Skriv en kommentar