Du skal bruge en grensaks, en skarp kniv eller evt. kartoffelskræller, en tusch og grene. Du kan bruge grene i den tykkelse og længde, du har brug for. Find dem i din have. Naturens egne plantepinde.
Nu skal der sås og en plantepind er et vigtigt haveredskab til at holde styr på dine afgrøder. Hvor var det nu, jeg såede spinaten? Det var i hvert fald det, som jeg selv oplevede. Da spirerne endelig kom frem af jorden kunne jeg ikke huske, hvor jeg nu havde sået hvad. Ups.
Huskepinde: Har du f.eks. et krydder-urtebed og glemmer hvad de enkelte krydderurter hedder, så er pindene med til at minde dig om det.
TIP: Du kan evt. skrive så-tidspunktet på pinden. En fin måde at holde øje med, hvor lang tid det tager for dine frø at spire.
Seneste kommentarer