Bokashidanmark
Jeg hedder Maria Ehlert. I 2013 startede jeg en blog og en webshop bokashidanmark.dk for at dele min interesse for bokashi-kompostering som er en nem måde at kompostere på – ved hjælp af 2 spande med dræn og tætsluttende låg og lidt bokashiklid.
Jeg fandt frem til at bokashi er den mest enkle og nemme måde hvormed man kan omsætte alt sit madaffald til potent jordforbedring til planterne i haven. Bokashi imødekommer enhver haveentusiasts behov for at skabe næringsrig jord.
Oveni dette er Bokashi en kærkommen hjælp til affaldssorteringen i køkkenet. Ingen rådden lugt, ingen fluer og ingen affaldsposer.
Den er klimavenlig med et meget lille CO2 aftryk – helt uden metan og lattergas.
Det eneste man skal bruge er 2 Bokashi-spande, noget bokashiklid og madaffald – så er man i gang.
Nu er det at blogge om bokashi og sælge udstyr til bokashi blevet min hovedbeskæftigelse.
Bokashidanmark.dk har været på banen i flere år indenfor BtB og importerer og distribuerer Bokashispande i Danmark og på Færøerne. Bokashidanmark henvender sig til havecentre og byggemarkeder og interiør- og designbutikker.
Vi har haft lager ved Ry og deltaget årligt bla på Fagmessen for Havecentre, i Odense og CPH garden i Ballerup.
Bokashidanmark formidler viden om brugen af Bokashi. Jeg kan hjælpe dig i gang med at anvende Bokashi i din hverdag.
Jeg har flere års erfaring med at arbejde med bokashi som jordforbedringsmiddel.
Vi har producerer og distribueret bokashiklid i Danmark og på Færøerne og har været medlem af Scandinavian Bokashi Group
I 2024 indledte jeg et samarbejde med Biosa ApS. Det har medført at Biosa ApS nu står for produktionen af bokashiklid og distributionen af bokashispandene.
Jeg fortsætter med at arbejde med Bokashi ved at holde foredrag og workshops om Bokashi.