er tilføjet til kurven.

TIP! Når bundsiet sidder fast i Bokashi køkkenkompost, klassisk

Bokashi Bykompostspanden

Det er altid en fornøjelse, når en spand er fyldt og klar til at komme i jorden efter 14 dages fermentering. For endelig er tiden kommet til at tilføre den fineste bokashikompost til jorden i højbedet eller i haven. Det kan også være en god ide at give lidt kompost til dine bærbuske og frugttræer.

Det er bare en ting som kan drille, når spanden bagefter er tømt for bokashi og skal gøres ren. Siet sidder fast og er ikke til at rokke ud af stedet. Jeg prøvede med gaffel som kunne stikkes ned mellem si og spandens væg – men det er ikke en holdbar løsning.

Her kommer et enkelt og godt tip der bare virker
Find en lang skrue på værkstedet. Skru den i et af de yderste huller, indtil den sidder fast når du trækker i den. Hermed kan du løsne siet uden problemer.

Strips

I stedet for en skrue kan du også bruge en gammel proptrækker til vinflasker eller en strips (se foto). Stripsen er nok den bedste løsning fordi stripsen bare kan blive siddende.

Husk at spanden blot skal skylles i rent vand og måske en anelse eddike. Det gør ikke noget den lugter lidt surt. Den er fyldt med de gode effektive mikroorganismer, som bare venter på en ny omgang madaffald fra dit køkken.

Har du andre måder at gøre det på, som du gerne vil dele, så gå ind i gruppen Bokashi og  Bokashi køkkenkompostspanden på Facebook og fortæl om det.

God fornøjelse med at lave bokashi.

Lav din egen bokashi med Bykompostspanden

Skriv en kommentar