er tilføjet til kurven.

Bokashi

Det kan jeg kun bekræfte. En jordfabrik er en smart måde at lave sin egen bokashi-kompostjord på.

Det kan være, at du ikke lige har mulighed for at grave din bokashi direkte i jorden, fordi al jorden er dækket med afgrøder. Eller måske er det vinter med hård frost og du kan ikke grave i din jord. Det kan være, at du producerer så meget bokashi, at du er nødt til at lave et midlertidigt lager. Måske du bare vil være selvforsynende med god kompostjord, som kan bruges som topdressing i haven til foråret. Der er mange gode grunde til at komme i gang med en jordfabrik hele året rundt. Det kan være enten ude i haven eller indenfor i en lun kælder. Der er endda nogen som har en jordfabrik under deres skrivebord. En jordfabrik lugter nemlig ikke. Men hvordan gør du så?

Det skal du bruge:

  1. en beholder: hvis det er til indendøre, skal den have en tæt bund. Er det til en udendørs jordfabrik, er det praktisk, at den har en bund, som gør den tilgængelig for kompost- og regnorme. Beholderen kan have alle mulige størrelser. Du skal bare være forberedt på, at jord er meget tung og svær at flytte rundt med. Afstem størrelsen af beholder i forhold til dine planer vedrørende placering af jordfabrikken.
  2. jord: du skal bruge jord til fabrikken. Det er lige meget hvilken kvalitet jorden har. Det kan være gammel pottemuld, jord fra højbedet eller drivhuset, jord fra haven eller den billigste jord, du kan købe.
  3. bokashi: fermenteret madaffald egner sig perfekt til en jordfabrik. På grund af fermenteringen er det allerede delvist omsat. Når det kommer i kontakt med jordens mikroliv, omsættes det hurtigt til bokashi-kompost.
  4. et gammelt håndklæde, viskestykke eller lignende: det kan være en god ide at dække jordfabrikken af, når den skal stå indendøre. Jordfabrikken lugter ikke. Men på grund af, at den står i stuetemperatur, kan væsken fordampe fra jorden og den bliver for tør. Dermed mangler mikroorganismerne den fugtighed som gør, at de kan arbejde.
  5. aviser, pap, savsmuld eller træpiller: selvom jordfabrikken skal have en vis fugtighed, må den heller ikke blive for fugtig. Bokashi’en indeholder en del fugt og hvis denne fugt ikke kan komme væk, men samler sig i bunden af beholderen, begynder den at rådne.
Jordfabrik med bokashi. Foto Maria Ehlert, bokashidanmark.dk
Jordfabrik med bokashi
Jordfabrik med bokashi

Afbalancer fugtigheden med aviser
Jeg har brugt en temmelig stor balje til jordfabrik. I bunden af baljen har jeg lagt aviser for at suge overskydende fugt. Hvorfor er det vigtigt? Når det er for vådt, så kommer det let til at rådne i stedet for at blive til den jord som også dufter af jord.

JORDFABRIK MED BOKASHIJeg lægger først et lag jord ovenpå aviserne og hælder derefter indholdet fra bykompostspanden oven i. Har man været lidt doven og ikke findelt madresterne så kan man nå det nu. Jeg bruger et spatel (malerspatel) og hakker det i mindre stykker.

Hvorfor er det en god ide at findele madstykkerne?
Jo mindre stykker desto større område for jordens mikroorganismer at sætte sig på. Processen fremskyndes.
Når det findeles blandes det også godt med jorden og til sidst hældes mindst 7 til 10 cm jord over. Nu skal det hele have lov til at arbejde i fred. Står beholderen inden døre, som i mit udhus, behøver man ikke at tildække den. Står den udenfor hvor det kan regne ned i den, skal den dækkes med en presenning eller et ikke tætsluttende låg/plade.

Hvilken rolle spiller temperaturen?
Efter 3 til 4 uger ved en temperatur omkring de 20 grader omsættes al mad til jord. Der kan være enkelte faste dele tilbage som avocadosten, æggeskaller, knogler, tomatstokke – de har brug for længere tid. Er det køligt og temperaturen er lavere end 10 grader går processen meget langsom og ved under 5 grader går den helt i stå.  Derfor vil en udendørs jordfabrik fra efterår til forår skulle stå meget lang tid – oftest endda indtil foråret, hvor temperaturen begynder at stige igen. Om foråret, hvor temperaturerne bevæger sig over de 15 grader, sker der en større omsætning. Mikroorganismerne vågner fra deres dvale og begynder at arbejde. Og det gør mange af de lidt mere synlige smådyr som regnorme, skolopendere, tusindben, bænkebidere og snegle som ligeledes er med til at omsætte bokashi’en til jord.

Hvis jordfabrikken står indendøre ved stuetemperatur f.eks. i en varm kælder så vil mikroorganismerne arbejde på højtryk og omsætningen til jord vil gå hurtigt.

Jeg lavede en jordfabrik i en lun kælder, men desværre skete der ikke så meget, fordi at varmen fik jorden til at tørre helt ud. Mikroorganismerne har brug for en tilpas fugtighed for at kunne arbejde effektivt. Derfor skal man holde øje med fugtigheden. Jorden må gerne mærkes lidt fugtig hele tiden. Dæk evt. jordfabrikken af med et gammelt håndklæde for at forhindre en for stor fordampning.

Jordfabrik med bokashi

Her er jeg allerede i gang med at tilføre næste portion madaffald. For at undgå den overskydende fugt gravede jeg jord tilside og lagde en avis. Derefter kom madaffaldet ovenpå.

Små jordfabrikker i haven

Bokashi jordfabrik med træpiller
Bokashi Jordfabrik med træpiller
Bokashi jordfabrik med træpiller

Jeg fandt to kasser i kraftig plast på genbrug. Borede huller i dem og nu er de perfekte til at lave en lille jordfabrik med i haven. De kunne også være små højbede som jeg planter direkte i.

Hvis du ikke bryder dig om plast i haven, så grav et hul i jorden i stedet for eller brug store lerkrukker, et lille højbed af pallerammer o. lign.

Der er forskel på de 2 kasser. I den til venstre bruger jeg udelukkende bladkompost, jord, TriaTerra som indeholder biokul og stenmel og bokashi. I kassen til venstre lægger jeg et lag træpiller i bunden – ca 2 cm og ingen TriaTerra. Jeg vil se om det gør en forskel, da træpiller suger overskydende fugt (det gør TriaTerra også). Udfordringen ved en jordfabrik er jo som ovenfor nævnt at holde den rette fugtbalance. Til indendørsbrug ville jeg nok bruge et tykkere lag træpiller i bunden af beholderen eller tilsætte TriaTerra.

Da kasserne står udenfor og der er huller til dræn i bunden skulle det ikke være det store problem med fugt. Men jeg er nysgerrig efter at se, om det betyder noget for omdannelsen til jord, at der er et sugende kulstoflager i form af træpiller i bunden af kassen.

Begge kasser afsluttes med et lag bladkompost og et låg. Låget skal forhindre udvaskning med regn.

Bokashi jordfabrik med træpiller
Bokashi jordfabrik med træpiller
blade

Blade

jord

Jord

triaterra

Triaterra: biokul, stenmel og EM

træpiller

Træpiller eller savsmuld

Join the discussion 5 kommentare

Skriv en kommentar