Det er meget enkelt. Du skal blot bruge
- frisk madaffald
- en Bokashi køkkenkompostspand
- kompostgær
Bokashi køkkenkompostspand er særligt designet til, at du kan fermentere alt dit madaffald i den. Den er ikke større end den kan stå under køkkenvasken. Den har et tætsluttende låg, dræn og en tappehane. Den kan rumme 16 liter madaffald. Det tætsluttende låg bevirker, at der ikke er lugtgener og fluer.
Til spanden hører også en lille skovl til at afmåle bokashiklid med, et lille bæger til opsamling af bokashivæske og et stempel til at presse luftlommer ud af madaffaldet, når du tilsætter det til spanden.
Med et Starter Kit følger: 2 Bokashi køkkenkompostspande, et bæger, et stempel, en lille skovl og 1 kg bokashiklid.
Fordelene ved at lave bokashi i Bokashi køkkenkompostspanden er bla.
· ingen lugtgener i form af råd
· ingen poser
· ingen insekter eller orm
· tømmes 1 til 2 gange pr måned
Du får omdannet dit madaffald til bokashi* i en iltfri fermenteringssproces i spanden – på en enkelt og økologisk måde. Bokashi kalder man alt det organiske materiale som ved hjælp af bakterier og gær – de effektive mikroorganismer – fermenterer uden ilt. Madaffaldet fermenterer (se foto nederst på siden) og bliver ikke til jord i spanden – først når den kommer ned i jorden omdannes den til den kompost/jord, som vi kender.
DOWNLOAD: Inspirationsfolder om Bokashi køkkenkompostspand og hvordan man laver bokashi
Kom-i-gang Klik på linket og se et slide-show om Bokashi køkkenkompostspand her.
Kompost på 5 til 6 uger
Det tager kun 5 til 6 uger at lave sin egen kompost (bokashi) mod de tilsvarende 1 til 2 år ved konventionel kompostering. Hele komposteringen foregår som en fermentering. Hver gang du smider madaffald i spanden, tilsætter du en smule bokashiklid, som indeholder de Effektive Mikroorganismer. Mikroorganismerne er med til at fremskynde omsætningen af dit madaffald.
Mikroorganismerne gør at madaffaldet bliver sur i stedet for at rådne. pH falder langsomt til under 4. Surheden forsvinder efter 14 dage i jorden og samtidig tilpasser pH sig til jordens egen pH omkring de 6-7.
Til gengæld får du en kvalitetskompost til dine planter – både planter i stuen, haven og på altanen. Et andet biprodukt er bokashi-væsken, som fortyndet 1:100/200 med vand, ligeledes er en kraftfuld gødning til dine planter, balsam til dit afløb eller i septiktanken.
Du får 3 nyttige produkter: fast gødning, flydende gødning og afløbsrens.
Der er meget mere om bokashi på bloggen.
*) Udtrykket bokashi kommer fra Japan.

Fotoet viser madaffald som er fermenteret (bokashi) og nu er klar til at komme i jorden for at blive til bokashi-kompost
BOKASHI