er tilføjet til kurven.

Der er 3 forskellige typer af Bokashi køkkenkompostspande som du kan lave den fineste bokashi med. Jeg vil prøve at tydeliggøre forskellene, så det bliver nemmere for dig at vælge den spand som passer til dig og din familie.

Det som de har tilfælles er, at de alle 3 kan lave bokashi. Principperne er de samme for de 2 første typer spande: lufttæt beholder, dræn, stuetemperatur/varme, madaffald og bokashiklid (med de Effektive Mikroorganismer).

Bokashi vol 2.0

Bokashi vol 2.0 er den runde spand som har en åbning med sort skruelåg til bokashivæske og sort bærebånd. Den rummer 9,6 liter. Den har en inder og en yderspand og et tætsluttende stempel som erstatter det tætsluttende låg som normalt bruges til de klassiske bokashispande. Ti gengæld har den et løstsiddende låg.

Den har et lækkert design og passer perfekt ind i dit flotte køkken.

Hvert lille element er gennemtænkt, f.eks. at stemplet nu er både stempel og låg på een gang. Tappehanen er blevet til et skruelåg og dermed kan udløbshullet ikke stoppe til. Der er mange små finurligheder, hvor man har prøvet at gøre spanden både funktionel og smuk.

Overvejelser og anbefalinger:

Spanden rummer kun 9,6 liter. Dermed egner den sig perfekt til den husstand med lidt madaffald, med kun lidt plads i køkkenet og med få husstandsmedlemmer.

Når spanden er fyldt, har den brug for at stå i 14 dage og fermentere færdig før din bokashi graves ned i køkkenhaven eller i jordfabrikken. Hvis du vil fermentere alt dit madaffald kræves det, at du har 2 spande. Og hvis du har rigtig meget madaffald, skal du måske have 3 eller 4 spande. Du kan fint supplere med Bokashi Essens, som rummer 15,2 liter.

Er spanden et ‘MUST HAVE’ uanset husstandsstørrelse og madaffaldsmængder, så er den et super godt supplement til Bokashi Essens eller den gamle Bokashi klassisk.

Under alle omstændigheder så slipper du for madaffald der rådner, fluer og plastikposer, og det er uanset hvad du vil bruge det fermenterede madaffald til.  Det kan endda være, at du synes, det er en mere behagelig måde at samle madaffald til kommunens renovationssystem på.

Bokashi Byhaver.dk

Bokashi Klassisk eller Essens

Bokashi Klassisk eller Essens, rummer begge omkring de 15 liter.  Når de er fyldt vejer de omkring 10 kg. Begge har dobbeltbund med et si/dræn. Tilbehør er lille skovl, stempel og bæger.

Designet følger det oprindelige gamle japanske design hos klassisk, men Bokashi Essens er et redesign med en masse nytænkning.

Overvejelser og anbefalinger:

På grund af størrelsen kan de bruges i større husstande med børn. De er billigere end Bokashi vol 2.0. De er stabile og holdbare – ligesom Bokashi vol 2.0.

Denne større spand er ideel til alle med store og små haver og som vil genbruge og forædle deres madaffald mhp at kunne være mere eller mindre selvforsynende med kompost til haven.

Har du et stort forbrug af grøntsager og dermed meget grøntaffald, er det en god ide at have 3 spande eller endda 4. Dette kræver til gengæld også lidt mere plads inden døre, da fermenteringen skal foregå ved stuetemperatur.

En gennemsnitshusstand i en-familiebolig bestående af to voksne og 1-2 børn kan ved hjælp af Bokashispanden, mindske deres affald med ca. 230 kilo pr. år og endda spare penge ved evt. at bruge en mindre affaldsspand til restaffaldet. Der er dog forskel på, hvordan de enkelte kommuner beregner renovationsafgiften og håndterer affald.

Bokashi køkkenkompost

Bokashi Bili

Bokashi Bili er den grønne spand med det hvide, tætsluttende låg. Den har ingen tappehane. Der følger ingen skovl, juicebæger eller stempel med. Den rummer 10 liter madaffald. Når den er fyldt vejer den omkring 6 kg.

Overvejelser og anbefalinger:

Denne spand er den billigste af de 3.

Men den kræver en anden håndtering af dit madaffald, fordi den ikke har dræn og tappehane. Du skal selv udligne fugtbalancen i spanden. Madaffald er generelt meget fugtigt. Derfor må du tilføre tørstof i rigelige mængder for at skabe den rette fugtbalance. Det kan være gamle aviser, savsmuld, træ-piller og biokul. Du tilsætter tørstof, madaffald og igen tørstof. Husk at drysse madaffaldet med bokashiklid. Byg det op som en lagkage i spanden. Du skal som i de andre spande presse luften ud af madaffaldet og tørstoffet. Brug evt. bunden af en flaske til dette. Fermenteringen kræver fugt – bare ikke for meget. Hvis det bliver for tørt, så går fermenteringen i stå.

På grund af det manglende dræn, får du ingen bokashivæske/flydende gødning. Bokashivæsken opsuges i tørstoffet.

Spanden er til dig som gerne vil spare penge og som er fortrolig med fermenterings principperne og dermed god til at skabe den rette fugtbalance i spanden. Har du en stor familie og meget madaffald er der penge at spare ved at anskaffe mange spande af Bokashi Bili.

Bokashi Bili

Skriv en kommentar