er tilføjet til kurven.

Hvad vejer en fyldt bokashispand?

Bokashi til højbedet

En 16 liters spand vejer ca. 10 kg. Og dertil skal tilføjes, at jo mere du presser madaffaldet sammen, jo mere kommer spanden til at veje.

Når spanden er fyldt og den har gæret i 14 dage, så er den klar til at blive tømt for bokashi. Man bliver overrasket – men der kan faktisk være rigtig meget madaffald i en 16 liters spand. Efter 14 dages fermentering ses det tydeligt at madaffaldet svinder ind. Har du fyldt den helt til kant, vil der efter 14 dage pludselig være 5-10 cm til kant.

Når madaffaldet begynder at fermentere, falder det sammen og på den måde bliver der plads til mere. Under fermenteringen dannes der bokashi-væske, dvs. sur væske. Væsken kommer fra madaffaldet. Det løber igennem bundsiet og ned i nederste kammer. Når du presser madaffaldet sammen ved hjælp af stemplet, fjernes luftlommer. I stedet for stemplet kan du også presse med bunden af f.eks. en vinflaske.

En fyldt bykompostspand vejer 10 kgSkal du bære spanden ned ad mange trapper fra 3. eller 4. sal, så kan du sagtens blive lang i armene. Synes du, at det er for hårdt og tungt, så kan du vælge at fylde den halvt, dvs du får 5 kg madaffald. Det betyder også, at der er et stort rum med luft i spanden. Et stort luftrum er ikke optimalt for fermentering.

For at fremme fermenteringen, kan du fylde en stor pose med strandsand. Den vejer godt til og lægges over madaffaldet hver gang, du har fyldt på spanden. Den er både med til at tynge det ned, men også med til at fortrænge den overskydende luft.

Posen med strandsand fjernes selvfølgelig, inden du skal ned ad trapperne og ud i gården til din have med din færdige bokashi.

Jeg vejede min fyldte spand på badevægten. Jeg håber, at du lige kan skimte 10-tallet.

Bokashi i Bykompostspanden
Bladkompost
Bokashi i lerpotter
bykompostspanden. Foto Rikke Knuth

Skriv en kommentar