er tilføjet til kurven.

Den lille jordfabrik i den lille have

Jordfabrik i kasser

Når man har en have men den er ganske lille, så kan det være en udfordring at få omsat sin bokashi ved bare at grave den ned i højbedene. Der er ikke altid plads. Jeg har valgt at købe to plastikkasser med tætsluttende låg i byggemarkedet – se det nederste foto. Du kan sikkert også finde nogen på genbrug.

Jeg har boret huller i siderne og i bunden, sådan at der kan komme ilt til og at ormene og andre smådyr kan kommer ind og ud. Mine kasser er 45 cm lange, 26 cm høje og 36 cm brede. Du kan sagtens vælge en større kasse. Du skal bare være klar over, at den bliver meget tung og så kan det være svært at flytte den. Men hvis du er sikker på, at den bare skal stå samme sted, er vægten ikke noget problem.

Opbygning af jordfabrikken

Alt er lagt lag på lag og presset godt sammen. I bunden er der lagt et lag træpiller. Selvom der er hul i bunden, kan der alligevel blive for fugtigt. Du kan også bruge avispapir eller pap. Riv det i stykker og lad det ligge som en form for strøelse i bunden. Derefter har jeg smidt haveaffald i. Det kunne være ukrudt efter lugning eller bladaffald fra højbedene, når jeg høster. Ovenpå kommer der så bokashi og ovenpå igen haveaffald. Ind i mellem smider jeg også et par skovlfulde jord i som danner separate lag. Det er fuldstændig lige meget hvilken type jord. Helt almindelig havejord eller gammel jord fra potteplanterne er fint. Lagene med jord er meget tynde. For hvert lag presses det godt sammen.

Låget lukker tæt og gør at større dyr ikke kan komme til komposten. Her står den i fred og ro og omdannes. Når jeg løfter lidt i den ene side af  kassen, som har direkte jordkontakt der hvor den står, så ser jeg, hvordan det vrimler med orme og andet småkryb. Rent drømmesyn når man har en jordfabrik i haven – selvom den er lille.

Bokashi i jordfabrikken
Haveaffald i jordfabrikken
Kompostorme elsker bokashi

Kan kompostormene lide bokashi?

Kompostormene er kommet helt af sig selv. Før jeg tilsatte det sidste lag med bokashi, var der fyldt med kompostorme. Men lige når der kommer noget meget surt som bokashi ned til dem, så trækker de sig for en stund. De vender dog hurtigt tilbage igen. Allerede efter 3 dage lavede jeg et ‘sneak peek’ ned i kassen og kunne se, at kompostormene var trukket i arbejdstøjet og i fuld gang med at omsætte bokashi’en. Orme elsker bokashi.

Jordfabrik i plastkasser

Join the discussion 2 kommentare

  • Louise siger:

    Hej

    Jeg er ny haveejer og har anskaffet os en bokashispand. Nu skal indholdet tømmes, så vi kan fylde op igen. Din løsning ser nem og fin ud, så den vil jeg gå med. Men, men jeg er nysgerrig på det med kompostorme. Er det nogle særlige orme? Eller er det regnorme?

    Bedste havehilsen
    Louise

Skriv en kommentar